SceneMesterbrev til Teateret

Teater-modelen: Er det vi selv medbringer, i kombination med Jeres teatertekniske installationer.

lysplan.jpg (91458 bytes)

Vi medbringer:

Dekoration: Podie, bænk og en strimmel lyst stof som hænges på bagtæppet.
Teknik: En bærbar Computer med programmet PCLight (el http://home.clara.net/lowernab/pcstage.html ), som afvikler lyset via en DMX interface og lyden lige ud af lydkortet. Farvefiltre til lamperne medbringer vi selv, men ikke rammer til andet end Par64.

Det vi har brug for er følgende.

Lys: Ophængt efter lysplan.
14 stk. Par 64, ( de 10 af dem kan være profiler, og på kort afstand fresneller )
4 stk. Fresnel med Barn Doors, mellem 650 W og 1,2 kW afhængig af loftshøjden, det I plejer at bruge :-)
2 stk. Profil med medium breakup gobo, ligeledes Watt mæssigt det i plejer at bruge i rummet.
12 dæmperkredse for DMX styring + evt. salslys kredse.

Lyd:
2 stk. højttalere, placeret mest muligt over hovedhøjde og gerne helt oppe under loftet. Tilhørende forstærker osv.
Lyd-cues er: Blæst, speak og solo fløjte spil. Så der er ikke behov for stort lydtryk og kraftig bund.
Signalet leveres i to XLR stik, lige ud af computerens lydkort.

Det forudsættes endvidere at der stilles 4 ølkasser (evt. tomme :-) el. lign. til rådighed, for opbygning af scenepodiet. Scenens inddækning er som nedenstående tegning, siderne vil selvfølgelig kunne vinkles, så bredden passer til rummet.

Publikum placeres i så stor afstand fra scenen, at det ikke er muligt at bruge scenepodiet som "fodhviler" !!

I nærheden af kontakter for salsbelysning (hvis det ikke kører med over lysbordet), og med udsyn over scenen, stilles et bord med plads til en bærbar computer og et manuskript til rådighed. Og en stol også :-)

Derudover har vi brug for et rum, helst med adgang bag om scenen, hvor omklædning og sminkning kan foregå uforstyrret under renlige og opvarmede forhold, inc. adgang til toilet med håndklæde. Det er måske lidt mærkeligt at poientere dette, men erfaringerne nødvendigør det..........

Vi regner med at starte opstilling 3 timer før forestillingen starter, men hvis aflæsningen af vores StationCar, skal foregå af lange gange, mange trapper, el. hvis der er andre tidskrævende forhold, er det ønskeligt at starte i god tid. Til dette har vi brug for mindst en voksen ædruelig person, med kendskab til lokalitetens lys og lydudstyr, der kan forestå transporten af teknisk udstyr fra bilen til spillestedet. Og ligeledes bringe det tilbage i bilen umiddelbart efter sidste forestilling.

Der bruges ingen former for åben ild, tobaksrygning eller pyrotekniske effekter i forestillingen. Ej heller fortæppe.

Forestillingens varighed er 120 min. excl. pause. Pause efter ca. 60 min.

Hvis der skulle være kommentarer eller spørgsmål, bedes disse venligst rettes til Kenneth Kreutzfeldt  så hurtigt som muligt, således at evt. tvivlspørgsmål kan blive afklaret inden turneens ankomst til spillestedet.

I det vi glæder os til at spille for jer, sender vi de venligste hilsner.
Simon Rosenbaum Produktion v/
Pia Rosenbaum Tlf: 44958710
Kenneth Kreutzfeldt Tlf: 40882426