weekendavisen.gif (4277 bytes)

Udstødt overlever

UDSTØDT som jøde i Polen under krigen. Udstødt som flygtning i - eller på vej til - Palæstina efter krigen. Udstødt som amerikaner af sine egne i Israel mange år senere: »Du er ikke en af os.« Det er nogle af kapitlerne i den lange fortælling, den nu 80-årige jødiske kvinde Rose fortæller om sig selv og sit liv i Martin Shermans monolog Århundredets rose - en halvt tragisk, halvt humoristisk beretning ikke bare om den jødiske skæbne, men også om den jødiske (zionistiske) skam. De skuffede forhåbninger om det, den ny stat Israel kunne være blevet: »Vi skal bære en moralsk fakkel videre.« Hvad denne Rose fortæller, ligner i starten et realistisk repetitionskursus i den jødiske via dolorosa: Barndommen i Ukraine, ghettoen i Warszawa, de nazistiske udryddelseslejre. Men efter det forgæves forsøg på at slippe ind i Palæstina gifter Rose sig med en amerikaner, driver et hotel i Miami Beach, får en søn, som slår sig ned i Israel, gifter sig igen efter sin mands død med en ny mand 20 år yngre end hun selv. En studie i overlevelse, men med en undertone af smerte, der måske virker særlig stærkt nu efter valget af Ariel Sharon som premierminister.

Og det er på denne dobbelte tone ef overlevelsesvilje og smerte, Pia Rosenbaum spiller Martin Shermans monolog på Rialto. En kunstnerisk kraftpræstation, der dækker over de steder, hvor teksten er lige lovlig tæt på folkekomedien og dens virkemidler - gensynet med den forsvundne allerførste mand i Arizonas ørken. Og det lykkes i det hele taget Pia Rosenbaum at løfte monologen ud over de sentimentale banaliteter. Hun skaber den illusion, at dette er et levnedsløb lige ud af virkeligheden, virkeligheden med dens store linier, men også med de i og for sig ubetydelige detaljer, der gør fiktionen troværdig.

Århundredets rose fortæller ikke den historie, man forventer at få fortalt.

Og selv om faren for at idealisere er til stede i Pia Rosenbaums spil - heltinden Rose - efterlader det trods alt et indtryk af et menneske, som ikke kan sættes på en formel. Heller ikke den jødiske.