Her er der nogle billeder fra min sommerferie 1998 jeg ombygger badeværelset så der bliver en ordentlig arbejdsplads til at skifte ble på min søn Rasmus. Han havde den frækhed at komme til verden før jeg var færdig, men det fungerer fint nu. (billederne er nok komprimeret lidt hårdt)

Ned med de gamle fliser, et levn fra 1972, hvor alting skulle være brunt og okker

Det gamle wc er det sidste der ryger, her står det på "en øde ø af beton"

Kloakerne lægges om, gamle rør i støbejern erstattes af moderne plast rør og afløbet fra wc spejlvendes.

Det hele dækkes af et kapilarbrydende lag af perlesten, inden der lægges Rockwool tærrenbatts ud oven på.

Der er lagt støbebats armeringsnet og alle mulige rør, klar til støbning af terrændæk.

Det nye kloakafløb til toiletét og lidt andre rør

Alle rør skal jo ud et sted, 4 koldt brugsvand, 3 varmt brugsvand, 1 indløb for gulvvarme, 1 fremløb centralvame, 1 retur centralvarme, 4 disponible for fremtidig udbygning af varme anlæg.

Et eller andet sted skal det hele jo samles, en lem i køkkengulvet er "rør-central"

Når vi lukker for centralvarmen om sommeren, så tager El-gulvvarmen over. Kolde tær forbudt !!

Ja ja det skal jo sættes til det hele.

Så er puslebordet næsten færdigt

Fortsættelse når jeg får fremkaldt de næste film.